fredag den 26. december 2014

Kære Einar Mar Gudmundsson (Universets engle)

I din bog Universets engle fortæller Paul om sit liv fra fødsel til død. Paul er skizofren, og grunden til at han også kan fortælle om sin død er netop fordi at det er han, altså død. Den starter dog med fødslen, om hvordan Paul kæmpede imod at blive født, derefter om sin barndom i Reykjavik og de sjove og skøre typer han var venner med, og så om sit ophold på sindssygehospitalet som voksen. I bogen hører vi om Pauls verden som han oplever den, og hvordan ”sindssygen” kommer snigende ind på ham, og hvordan han kæmpede imod den og dernæst prøvede at acceptere det, ligesom hans familie også måtte prøve at acceptere det.
Din bog er i høj grad en bog om "sindssyge" – om folk der skiller sig ud fra det vi oplever, og har stemplet, som normen i vores samfund, og derfor bliver set ned på.

Allerede fra første side vidste jeg at jeg sad med en smuk bog mellem hænderne. Den er godt skrevet, virkelig godt skrevet, og den ramte mig ligepå og hårdt. Der var dog mange gange hvor fortællingen skiftede i tid, og skiftede i hvilke anekdoter vi blev fortalt om forskellige personer, hvilket til tider gjorde mig meget forvirret, men det var også på en måde det der gav bogen sin charme.

Der er et citat som jeg føler siger alt det der skal siges om denne bog, om hvor smukt skrevet den er, og om det liv Paul levede:
Alligevel ved jeg ikke, hvorfor det ikke lykkedes mig at få bedre fodfæste på den glatte vej, som man kalder livet, hvorfor nogle vandrer igennem det ad en snorlige gade, mens andre evig og altid drysser rundt i mørke, snævre gyder” (s. 55)




Kærlig hilsen
Einar Mar Gudmundsson: Universets engle. Org. titel: Englar alheimsins. Gave modtaget til Bogbloggertræf af forlaget Lindhardt & Ringhof 4/5

Ingen kommentarer :

Send en kommentar