tirsdag den 31. marts 2015

Kære Diane Setterfield (The Thirteenth Tale)

I din fascinerende og tryllebindende roman The Thirteenth Tale får dine læsere en historie indeni en historie, og du formår at flette dem sammen på smukkeste vis. 

Margaret Lea kommer en dag hjem til et brev fra selveste Vida Winter, forfatteren til en masse succesfulde bøger. Vida Winter er elsket af mange, men det er de færreste der kender den rigtige Vida, og nu vil hun gerne fortælle sin historie, og hun vil gerne fortælle den til Margaret. Margaret er først tilbageholden, for hun forstår ikke hvorfor netop hun er blevet valgt til at påtage sig denne store opgave, men hun tager alligevel opgaven på sig, under den forudsætning at Vida ikke lyver for hende, ligesom Vida har gjort overfor alle de journalister der har interviewet hende gennem tiden.

Vidas historie foregår i huset Angelfield, hos familien March, hvor det selvdestruktive søskendepar Isabelle og Charlie bor. Isabelle havde tidligere løbet hjemmefra for at blive gift, men tager hjem igen efter hendes mands død, nu sammen med tvillingepigerne Emmeline og Adeline. Tvillingerne er vilde og uregerlige, men dybt afhængige af hinanden, og barnepigens plan om at gøre dem til to individuelle personer er resultatløs.
Imens Vida fortæller historien over flere dage, prøver Margaret at finde ud af om Vida fortæller hele sandheden, for noget er ikke som det giver sig ud for at være.

Din roman holdt mig fanget næsten lige fra start. Med alle dine skønne referencer til klassikere, har du skabt en fortælling der appellerer til bogelskere, men samtidig har du skabt en så spændende roman, der fik mig til at tvivle på hvad der var sandt og hvad der var en løgn. Jo længere ind i fortællingen jeg kom, jo mere fangede jeg mig selv i at holde vejret, fordi jeg simpelthen var så opslugt af at finde ud af hvad der egentlig skete i Angelfield huset. Med dine mange twists and turns havde jeg svært ved at lægge bogen fra mig, fordi jeg lige skulle læse et kapitel mere, og så lige et mere, indtil der ikke var flere, og sandheden endelig var kommet frem i lyset. Jeg er både ked af det og glad for at jeg først har læst The Thirteenth Tale nu – ked af det fordi jeg kunne have haft oplevelsen af din fantastiske fortælling tidligere, men glad fordi jeg ikke ventede endnu længere tid med at læse den.

Kærlig hilsen
Diane Setterfield: The Thirteenth Tale. Orion. 4/5

søndag den 29. marts 2015

Kære Filmatisering - Samme dag næste år

 I David Nicholls bog Samme dag næste år bliver vi præsenteret for Emma og Dexter. Den 15. juli 1988 vågner de op, efter at have tilbragt en nat sammen efter deres dimissionsfest. En nat der blev brugt på at snakke, grine og lidt mere end det. Emma og Dexter er vidt forskellige, og har hver deres ønsker og håb for deres fremtidige jeg, men alligevel bliver de enige om at forblive venner.
Hver eneste år, på selvsamme dato, får vi et glimt ind i Emma og Dexters liv, og hvad der er forløbet siden sidst. Hvor Emma finder ud af at hun ikke kan redde verden, men at hun er fantastisk god til at være servitrice på en snusket mexicansk restaurant, og Dexters rastløse natur fører ham vidt og bredt, bl.a. fører ham til at være tv-vært med alt hvad det indebærer af fristelser
 Vi følger Emma og Dexter i op- og nedture, med skiftende partnere og deres skiftende forelskelser i hinanden, og vi følger dem både tage hinanden for givet og være der for hinanden i hårde tider.  

I 2011 udkom så Lone Scherfigs filmatisering, baseret på David Nicholls eget manuskript, og det er tydeligt at mærke at Nicholls har haft en finger med i spillet i forhold til filmatiseringen af bogen.


Filmatiseringen følger næsten bogen helt slavisk, men kun et par enkelte detaljer udeladt, detaljer som ikke har den store betydning for den overordnede historie om Emma og Dexter. 

Jeg så filmen inden jeg læste bogen. Faktisk så jeg filmen op til flere gange, da jeg syntes det var en smuk kærlighedshistorie, som rørte mig meget hver gang jeg så den. Derfor havde jeg også store forventninger til bogen, og frygtede lidt at jeg ikke ville elske bogen lige så højt, hvilket jeg jo nok heller ikke gjorde.


Jeg synes det var en god bog, men jeg tror at grunden til jeg syntes det, er fordi jeg "afspillede" filmen inde i mit hoved mens jeg læste den. Emma og Dexter er to komplekse karakterer i bogen, hvilket til tider gør det svært at holde af dem, hvoraf i filmudgaverne af dem, spillet af Anne Hathaway og Jim Sturgess, er mange af deres irriterende træk blevet poleret og gjort mere relaterbare. 


I de fleste tilfælde vil jeg helst læse bogen før jeg ser filmen, men i forhold til Samme dag næste år, så er jeg glad for at jeg så filmen først, for jeg er sikker på at filmen gjorde det muligt for mig også at sætte pris på bogen. 



Kærlig hilsen

torsdag den 26. marts 2015

Kære A.S.A. Harrison (Den tavse kvinde)

I din roman Den tavse kvinde beskriver du et forhold på vej mod afgrunden. Jodi og Todd har opbygget et liv hvor hendes arbejde som psykolog nærmere er en hobby ved siden af hendes liv som hjemmegående husmor, mens han arbejder mange timer i det firma han selv har været med til at opbygge. På overfladen lever de det perfekte liv, men bag glansbilledet er Todd konstant utro, imens Jodi lader som om at hun ikke ved det. Jodi vil hellere opretholde illusionen overfor Todd og andre, at hun ikke har nogen idé om at hendes mand ikke kan holde sig fra andre kvinder, til gengæld for at Todd også selv opretholder illusionen om at han er en dedikeret husbond når han er hjemme hos Jodi. 

Da Todd så gør en ung pige gravid, er det ikke længere muligt for Jodi at benægte den situation hun står i, og hun prøver at redde det liv hun har fået opbygget for sig selv, ved at skaffe sig af med Todd, alt imens Todd skal beslutte sig for hvordan resten af livet skal forme sig.

Din roman er den næste i rækken jeg har læst der er blevet sammenlignet med en af mine yndlingsbøger, nemlig Gone Girl. Dog minder Den tavse kvinde på ingen måde om Gone Girl, andet end at den fortæller om et forhold hvor begge parter ikke er som de giver udtryk for. I din roman er der dog ikke nogen overraskende twists, men foregår fra en ende til den anden, fra en fremstilling af et stillestående forhold til opløsningen af selvsamme. 

Jeg tror jeg ville have nydt bogen mere hvis det ikke var for stemplet ”den nye Gone Girl”, eller fordi bagsideteksten giver for meget af handlingen væk. Hvis jeg havde haft mulighed for at påbegynde Den tavse kvinde uden disse forventninger, så tror jeg at jeg ville have nydt dette psykologiske drama meget mere, da din roman viser hvordan fortidens traumer og oplevelser har betydning for hvordan man vælger at håndtere ens nutid, for netop at beskytte sig selv mod selvsamme. Du har skrevet en roman omhandlende personer fyldt med karakterbrister, som gør det svært at relatere sig til dem og holde af dem, men samtidig åbner du ligeså stille op for at forklare hvorfor de er som de er, og hvorfor de opfører sig som de gør, hvilket er meget interessant læsning, og tydeligt fremviser den viden du havde opbygget igennem dit arbejde som psykoterapeut inden du døde.

Kærlig hilsen
A.S.A. Harrison: Den tavse kvinde. Org. titel: The Silent Wife. Politikens Forlag. 3/5

tirsdag den 24. marts 2015

Kære Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved (Dig og mig ved daggry)

Jeres barske ungdomsroman Dig og mig ved daggry, hvilket foregår i Aalborg, omhandler forholdet mellem Louise og Liam. Faktisk vender i egentlig hele historien på hovedet, for jeres bog starter med at politiet finder ligene af Louise og Liam, bundet sammen ved hjælp af håndjern, i vandet under Limfjordbroen. Derfra følger man de påvirkedes liv fra Louises synsvinkel, samtidig med at Louise fortæller om hvordan det er endt så vidt med at hende og Liam valgte døden.

Louise og Liam har et stormfuldt forhold. Det er nærmest kærlighed ved første blik, og de kan slet ikke undvære hinanden. Ligeså langsomt går det dog ned ad bakke: Louise får mere og mere fravær fra gymnasiet, hun skubber både sine forældre og hendes bedste veninde fra sig, til fordel for Liam og Liams venner, og hun stopper ikke op for at sige fra da Liam begynder at ville tjene penge ved at sælge stoffer. Alt sammen noget der påvirker Louise og Liam, og deres forhold til hinanden og til de mennesker omkring dem.
Efter deres død prøver både Louises forældre, og Liams far og bror, at få livet til at fortsætte uden dem. Louises død gør at hendes mor og far føler sig endnu mere adskilt, nu ikke kun psykisk men også fysisk da Louises far flytter på hotel. Mens Louises mor prøver på at finde sig selv igen, prøver Louises far at finde ud af hvad det var der skete med Louise og Liam, der kunne få dem til at hoppe ud fra broen.

Jeg vil rose jer for at bruge Aalborg som scene for denne bog. Da jeg selv bor i byen var det spændende at læse en bog der foregår steder som jeg kan genkende. Det var noget der virkelig var med til at drage mig ind i historien, da jeg tydeligt kunne forestille mig dem for mit indre, som når de tager i Zoo, eller står og skændes foran Irish House. Selve opbygningen af historien er ligeledes noget der holdt mig fanget. I sørger for at læseren kun gradvist finder ud af hvad der førte Louise og Liam til at vælge livet fra, samtidig med at Louises far selv finder ud af selvsamme. Det er med til at opbygge spændingen, noget jeg ikke havde troet var muligt, nu når jeres bog starter ud med at fortælle at kæresteparret er døde.
Det er en barsk historie, som jeg helt sikkert ville have elsket at læse som teenager, men fordi jeg først har læst den som 25årig, så er der visse valg som både Louise og Liam tager, som jeg har det svært ved at relatere mig til. Noget der gør at jeg tænker at det slet ikke burde have været endt som det gjorde. Jeg synes dog det er en vigtig bog at læse, især for unge mennesker der er det svære sted i livet mellem at være barn og voksen.

Kærlig hilsen
Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved: Dig og mig ved daggry. Gyldendal. 3/5

torsdag den 19. marts 2015

Kære Donna Tartt (Den lille ven)

I din roman Den lille ven oplever familien Cleve en stor sorg. Den lille dreng Robin bliver fundet hængt bag huset og ingen ved hvad der førte op til drengens død, ingen ved hvem der er skyld i at Robin er død. Sorgen påvirker familien på forskellige måder: Moren trækker sig ind i sig selv, hvorimod faren trækker sig væk fra resten af familien. Lillesøster Harriet var kun et år gammel da Robin døde, men nu, elleve år senere, sætter hun sig et mål for sommeren: hun vil finde ud af hvad der skete den dag Robin døde, og som var årsag til at hendes familie er fyldt med længsel og sorg. 

Ingen i hendes familie ønsker at tale om den dag, hvorimod andre giver udtryk for at den kriminelle familie Ratliff nok havde noget at gøre med mordet. Harriet begynder dermed at plotte en måde at få hævn på.

Din roman fortæller om hverdagen for en tolvårig pige i halvfjerdserne, samtidig med at den egentlig ikke fortæller ret meget. Ud fra plotbeskrivelsen begyndte jeg læsningen af bogen med den forventning om at det ville være en slags krimi/spændingsroman, med den klassiske opbygning hvori der er et ønske om at finde en morder, og historiens mål dermed er at finde frem til denne morder, dog blandet sammen med din fantastiske måde at skrive på. Dog endte jeg med at blive skuffet. Ja Harriet har et ønske om at finde ud af hvem der myrdede hendes bror, men rent faktisk at finde frem til morderen er ikke dit mål med bogen. I stedet skildrer du hvorledes sorg kan manifesteres hos det enkelte individ, og hvordan det er at vokse op i en familie hvor sorgen har så stor betydning.

Det tog mig et godt stykke tid før jeg accepterede at din bog ikke var som forventet, men derefter begyndte jeg at leve mig ind i fortællingen om Harriet og resten af hendes familie. Desværre blev inddragelsen af familien Ratliff i fortællingen noget der trak gevaldigt ned i min læsning,. Hver eneste gang synsvinklen skiftede til Ratliff, ønskede jeg mig tilbage til Harriet og hendes udvikling.
Alt i alt var din bog slet ikke som forventet, men den havde sine fantastiske øjeblikke, da jeg først kom overens med præmissen for din bog.

Kærlig hilsen
Donna Tartt: Den lille ven. Org. titel: The Little Friend. Lindhardt & Ringhof. 3/5

tirsdag den 17. marts 2015

Kære H.W. Klaris (Skyggernes bog)

I Skyggernes bog, som er den første bog i din trilogi Dæmonherskerens arving, følger man Ally fra hendes første dag på kostskolen Larchwood. Kostskolen rygtes være hjemsøgt af den tidligere frue af huset, som det siges havde udøvet sort magi i den øde kirke tæt på skolen. Der går ikke lang tid før Ally begynder at opleve overnaturlige hændelser, som virker til at have relation til den afdøde frue Catherine. Sammen med veninden Susannah begynder Ally at prøve at finde ud af hvad det er Catherine vil have hende til at finde frem til, men også den hemmelige kreds på kostskolen, som bl.a. inkluderer Allys kæreste Jay og bad boy Tom, som Ally ikke kan lade være med at have et godt øje for, vil også gerne have fingrene i det som Ally leder efter.



Jeg må nok hellere starte helt ud med at sige at din bog slet ikke var noget for mig. Jeg kunne overhovedet ikke leve mig ind i historien, fordi jeg simpelthen ikke troede på handlingen. Jeg følte heller ikke nogen forbindelse til karaktererne i bogen. Hele bogen er skrevet fra Allys synsvinkel, og normalt ved en jeg-fortæller, så får man indblik i deres dybeste følelsesmæssige tanker, men det følte jeg slet ikke jeg fik ud af Ally. Derudover blev sproget også for fladt for min smag, sætningerne var meget korte, hvilket gav mig en følelse af at min læsning blev meget ”hakket”, men det er selvfølgelig smag og behag. Det er bare ikke min smag. De engelske navne forstod jeg heller ikke. Navnene var meget amerikaniseret, hvilket jo kan skyldes historien muligvis foregår i USA, men jeg følte at karaktererne opførte sig typisk dansk, og det var ligeledes noget der gjorde det svært at leve mig ind i historien.



Jeg vil dog sige at Ally har nogle gode kvaliteter af en hovedperson at være, som skal stå overfor de oplevelser som hun skal: Hun er egenrådig, hun gør hvad hun selv vil, og lader sig ikke blive presset eller skræmme. Dog synes jeg at hun accepterer alt i bogen alt for hurtigt, uden rigtigt at stoppe op og tænke på at det handler om spøgelser, hekse og dæmoner. Hun, og faktisk dem alle, bliver overhovedet ikke overrasket over de situationer de står i som omhandler noget overnaturligt. De opfører sig i stedet som at det er det naturligste i verden, og på intet tidspunkt forholder de sig kritiske til noget af det. Og så blev hele handlingen meget forhastet for min smag, og jeg savnede noget mere karakteropbygning, noget så jeg rent faktisk kunne føle med og forstå de forskellige personer, og deres måde at være på.



Selvom din bog på ingen måde var min smag, hvilket nok også skyldes at jeg ikke er målgruppen til din trilogi, så er der helt sikkert nok andre der vil synes godt om den, hvilket anmeldelserne herinde bl.a. giver indtryk af.



Kærlig hilsen
H.W. Klaris: Skyggernes bog (Dæmonherskerens arving #1). Anmeldelseseksemplar fra forlaget Tellerup. 1/5

søndag den 15. marts 2015

Kære Jojo Moyes (Hende du forlod)

I din roman Hende du forlod møder vi to kvinder. To kvinder der både er adskilt af landegrænser, men også adskilt af tiden. 

I Frankrig under 1. verdenskrig prøver Sophie at holde fast i en normal hverdag med sin familie, på trods af mangel på mad og på trods af at tyskerne har invaderet den lille by og bringer frygt med sig. Sophie prøver at være stærk, selvom hun savner sin mand Éduoard som er draget i krig, men et portræt af hende, som Éduoard har malet, bringer trøst. 

90 år senere kæmper Liv stadig med at komme over sin mand Davids pludselige dødsfald, for lige knap 4 år siden. Hendes venner presser på for at få hende til at komme videre i hendes liv med en ny mand, men Liv føler sig ikke klar. En af de ting der bringer trøst til Liv er portrættet af Sophie, som nu hænger i Livs soveværelse. Et portræt som Livs mand købte til hende, i løbet af deres korte ægteskab. Pludselig kommer Liv dog til at stå i en situation, der får hende til at reflektere over hvad der egentlig betyder noget i hendes liv, og hvorvidt portrættet af Sophie er værd at kæmpe for. 

Nogle måneder før jeg påbegyndte denne bog, havde jeg læst den korte novelle Honeymoon i Paris, hvor man følger både Sophie og Éduoard, og Liv og David. Det var en sød lille historie, som faktisk gjorde mig meget spændt på at se hvordan hver deres liv ville fortsætte. Jeg blev dog overrasket over at begge mænd var fraværende i din roman, men noget som jeg måske burde have regnet ud i forhold til den titel du har valgt. Jeg synes dog at det var en skam, da jeg følte der kunne være noget mere "gods" i dynamikken mellem de to par.

Din roman starter ud med at man følger Sophie og hendes liv efter den tyske besættelse. Det var især Sophies del af historien jeg virkelig blev fanget af, hvordan hun kæmper for at holde sammen på familien, og hvordan hun længes efter den mand som hun ikke ved er i live eller ej. Da historien så skifter til Livs synsvinkel, bliver jeg efterladt med en lidt flad fornemmelse, hvilket kan skyldes det drastiske spring mellem Sophies liv og Livs. Livs kamp for at beholde portrættet blev for mig også alt for dominerende, og det fik mig til at ønske at læse mere om Sophie, for det var virkelig Sophies historie der rørte mig dybt. 
For mig er dette ikke din stærkeste roman, men den har dog sine fine øjeblikke.

Kærlig hilsen
Jojo Moyes: Hende du forlod. Org. titel: The Girl You Left Behind. Cicero. 3/5

torsdag den 12. marts 2015

Kære Kærlighed

I dag er det præcis 4 år siden at min kæreste og jeg valgte hinanden. Det er præcis 4 år siden at vi betegnede os selv som værende kærester, og vi har de sidste 4 år været hinandens tro støtte igennem med- og modgang, igennem hårde perioder på studiet, igennem mindeværdige oplevelser og igennem hverdagens enkelthed. 
For mig står den 12. marts meget mere i kærlighedens tegn end Valentinsdag gør for mange andre, og det er dagen i dag hvor min kæreste og jeg, endnu mere, sætter pris på hinanden, og på det forhold og det liv vi har opbygget sammen.

I anledningen af denne kærlighedens dag, har jeg samlet de smukkeste og mest hjerteskærende kærlighedsfortællinger der findes på tværs af medier. Fortællinger som ikke prøver at skildre den sukkersøde kærlighed, men i stedet kærlighed i sin mest ærlige form, Kærlighed på trods af smerte. 

I bogen P.S. I Love You af Cecelia Ahern skal Holly acceptere at hendes livs kærlighed, Gerry, ikke længere er hos hende. Gerrys død tærer så hårdt på Holly, at en fremtid uden ham virker uoverskuelig, men selv fra det hinsides formår Gerry at være en støtte for Holly igennem den svære tid. Igennem det næste stykke tid modtager Holly breve fra Gerry, som er med til åben Hollys øjne for at et liv uden ham, ikke er lig med et liv der ikke er værd at leve. Det er en bog der viser at selvom at ens kærlighed ikke fysisk er til stede i ens liv længere, så vil personen altid være i ens hjerte.

I filmen Closer følger man to par. To par hvis forhold bliver viklet ind i hinanden, hvor de påvirker hinanden på kryds og tværs, og hvor de alle ender med at blive såret. Det er en brutal ærlig og rå fortælling om kærlighed, sex og utroskab. En fortælling om hvordan et kærlighedsforhold ikke altid er et smukt glansbillede, men hvordan det kan ødelægge et forhold, hvis man ikke er hundrede procent engageret og til stede i sit forhold. Det er en film der fortæller om at enhver person ikke er uden fejl, og dermed at ethvert forhold ikke er fejlfrit. 

Bon Iver's album For Emma, Forever Ago viser hvor meget kærligheden betyder, især når man mister den. Det er en rejse igennem den hjertesorg der opstår, når den person man troede man skulle være sammen med resten af livet, ikke følte det samme, og det er en fortælling om hvordan man kommer helskindet om på den anden side. Hele albummet er afdæmpet, men uendelig smukt, og illustrerer hvordan kærlighed både kan være det bedste i ens liv, men også at kærlighed har så meget magt over en, at når det forsvinder, så føles det som om en del af sig selv forsvinder med det. 

Kærlig hilsen

tirsdag den 10. marts 2015

Kære Michelle Hodkin (The Unbecoming of Mara Dyer)

I The Unbecoming of Mara Dyer vågner Mara op på hospitalet efter at have lagt i koma i 3 dage. Mara vågner op til den frygtelige nyhed om at hendes 2 bedste veninder og hendes kæreste er døde i en ulykke, hvor Mara som den eneste overlevede. Hvad der rent faktisk skete, som tog livet af de tre mennesker, ved kun Mara, men Mara kan ikke huske noget som helst. For at starte på en frisk flytter Mara og hendes familie til en ny by, men hun opdager at hun ikke kan flytte fra sine problemer, for selv med nye omgivelser oplever Mara hallucinationer og hun oplever at miste tidsfornemmelsen – noget hun tror har en forbindelse til ulykken. 


På sin nye skole møder hun Noah, skolens bad boy som Mara ikke vil have noget med at gøre, men som hun alligevel bliver draget imod, og som hjælper hende med at få afklaret hvad der egentlig skete ulykken.



Din historie er for mig ret unik, og jeg blev grebet af Maras uvished om hvad der egentlig skete i ulykken – noget du også har gjort uvist for læseren. Du bygger historien langsomt op, hvilket jeg sætter stor pris på, da jeg ikke ser nogen grund til at speede begivenhederne op, især ikke når Maras historie forløber over 3 bøger. Denne langsomme opbygning betyder også at jeg virkelig fik en mulighed for at læse alle karaktererne at kende, især Mara og Noah. Deres forhold er også noget af det jeg syntes var rigtig interessant i din bog.



Det eneste kritikpunkt jeg egentlig har til din bog er, at læseren får noget meget vigtig information om en af karaktererne meget sent i bogen, noget der føltes som om det kom ud af det blå, men som giver god mening at få fortalt inden man påbegynder næste bog i serien. Og jeg vil virkelig gerne snart fortsætte med at læse om Mara, da denne her bog slutter med den vildeste cliffhanger. Jeg er rigtig spændt på at læse hvordan det videre forløber for Mara og Noah.



Kærlig hilsen
Michelle Hodkin: The Unbecoming of Mara Dyer (Mara Dyer #1). Simon & Schuster. 4/5

torsdag den 5. marts 2015

Kære Graeme Simsion (Projekt Rosie)

Din bog Projekt Rosie blander kærlighed og humor på fineste vis. Vi bliver præsenteret for Don Tillman, en australsk professor i genetik, som lever sit liv efter et skema. Don skemalægger nemlig alting, lige ned til hvilken mad han skal spise, og hvor lang tid han præcist skal bruge på forelæsninger. Don er nu nået til et sted i sit liv hvor han har kontrol nok med sit liv til at kunne tilføje endnu en del, nemlig en kone. Don har det dog ikke let med kvinder, især fordi han ikke er god til at aflæse signaler som mennesker automatisk, og ubevidst, udsender, og han er ikke kontakt med sine egne følelser. Det betyder derfor også at Don ikke har ret mange venner, faktisk kun to: kollegaen Gene og Genes kone Claudia.

For at skaffe sig en kone vælger Don at udfærdige et spørgeskema, som potentielle kvinder skal udfylde, for at Don kan vurdere om de vil være det perfekte match. Det viser sig dog at være sværere end forventet. En af de kvinder Don støder på, er Rosie. På papiret levet Rosie på ingen måde op til de forventninger Don har til en potentiel kone, men noget ved hende gør at Don alligevel vælger at tilbringe tid med hende, ved at hjælpe hende med Projekt Far: At finde Rosies rigtige far.

Det er en rigtig sød og sjov historie du har skabt, og karaktererne i bogen er realistiske og fantastiske. Ud fra Dons opførsel og tanker er det tydeligt at han har Aspergers, en mild form for autisme. Dons manglende evne og forståelse for det sociale samspil mellem mennesker, og hans ønske om at skabe logik i det ulogiske tydeliggør dette, og det er dejligt forfriskende at læse en bog hvor hovedpersonen tænker og ser anderledes på tingene end jeg selv gør.

Der sker en udvikling hos Don, som følge af det kaos Rosie bringer med sig ind i hans liv. En udvikling som jeg satte pris på, men dog en udvikling jeg ikke tror ville være helt realistisk i forhold til de begrænsninger personer med Aspergers har. Når dette er sagt, så er din bog jo fiktion, og jeg lod mig underholde af, og føle med, Don og Rosies rejse mod henholdsvis at finde en kone og finde en far.

Kærlig hilsen
Graeme Simsion: Projekt Rosie. Org. titel: The Rosie Project (Don Tillman #1). Lindhardt & Ringhof. 4/5

tirsdag den 3. marts 2015

Kære Bogreol - Nye Tilføjelser i Februar





Februar har for mig været en måned der har bestået af en masse anmeldelseseksemplar, og så også det årlige bogudsalg. Derfor formåede jeg at få samlet en ordentlig bunke nye bøger sammen på bare én måned, i stedet for to. De mange nye bøger har også betydet at jeg har haft endnu mere pladsmangel, men som løsning har jeg pakket et par håndfulde, eller tre, af mine "grimme" læste bøger ned i en kasse, som er blevet gemt væk, og bare venter på at jeg flytter i noget nyt, hvor der er plads til en større bogreol. 

Stephen King: Full Dark No Stars
Denne lille pocketudgave af Kings novellesamling har jeg købt til Arnold Buscks bogudsalg. Jeg havde faktisk også kig på den til sidste års bogudsalg, men besluttede mig for at lade være. Lige siden har jeg dog tit tænkt over om det var det rigtige valg, så da den igen var på tilbud i år, så røg den altså med hjem. 

Chuck Palahniuk: Fight Club
Jeg har set filmen mange gange og elsker den, så det var oplagt også at læse den. Jeg har dog hørt at den skulle være markant anderledes end filmen, så jeg er spændt på at læse den. Den er ligeledes købt hos Arnold Busck. 

Arthur Golden: Memoirs Of A Geisha
Endnu engang har jeg set filmen et par gange, og knuselsker historien. Jeg har længe gerne ville købe og læse bogen, dog helst i den danske udgave, men de steder jeg har ledt efter den har den være udsolgt. Så da Arnold Busck havde den med i deres udsalg, så røg den op på toppen af listen over udsalgsbøger jeg skulle købe.  

Stephen King: The Green Mile
Jeg er begyndt at blive mere og mere glad for King, og en af de bøger jeg føler jeg virkelig mangler at læse er The Green Mile. Jeg har hørt at det skulle være en af Kings bedste romaner, så jeg er meget spændt på at komme i gang med den. Derudover synes jeg at coveret på denne udgave faktisk er rigtig pæn, og jeg ville ønske at jeg kunne finde flere King-bøger i samme design. 

Bret Easton Ellis: American Psycho
Det er jo tydeligt at se hvad temaet var for mine bogindkøb hos Arnold Buscks udsalg: Bøger der er blevet filmatiseret! Ud af mine 6 indkøbte bøger, er 4 af dem blevet filmatiseret. Jeg har egentlig læst American Psycho tilbage i gymnasiet, fordi min veninde skrev opgave om den. Det hun fortalte om bogen pirrede min nysgerrighed rigtig meget, men det eneste jeg faktisk kan huske fra min læsning af bogen er stemningen og så en meget makaber scene med en rotte. 

Jeffrey Eugenides: Middlesex
Dette var den sidste bog jeg valgte til bogudsalget. Arnold Busck havde jo et tilbud med 3 for 100 af nogle af deres paperbacks, og da jeg skulle finde den sidste bog, stod valget mellem Do Androids Dream Of Electric Sheeps og denne her danske udgave af Middlesex. Jeg endte med denne her fordi jeg i forvejen har hans debutbog Jomfruselvmordene (og måske også fordi at Philip K. Dick-bogen var tudegrim, og jeg ville hellere give lidt ekstra for at finde den i en pænere udgave, evt. den danske)

Jennifer Niven: Som stjerner på himlen (anmeldeseseksemplar fra Alvilda)
Alvilda var så søde og sende denne bog til mig, og det er jeg uendelig glad for. Jeg har allerede læst og skrevet et brev om den her, og jeg kan allerede nu sige at det er en af mine favoritbøger for 2015. Derudover er jeg rigtig glad for at Alvilda har valgt at beholde coveret fra den engelske udgave, for jeg synes det passer så perfekt til bogen. 

H. W. Klaris: Skyggernes bog (anmeldelseseksemplar fra Tellerup)
Jeg fik en mail fra Tellerup omkring deres nyeste udgivelser, og blandt dem var Skyggernes bog. Jeg syntes den lød interessant med sin blanding af hekse, spøgelser og dæmoner. Jeg har allerede læst den, og desværre viste den sig at den slet ikke er noget for mig overhovedet. Et brev om den kommer snarest. 

Brandon Sanderson: Stålhjerte (anmeldelseseksemplar fra Dreamlitt)
Kort før jeg fandt ud af at Dreamlitt skulle udgive denne bog, var jeg begyndt at høre om hvor fantastisk Brandon Sandersons bøger var, så jeg blev rigtig glad da jeg fik mulighed for at få et anmeldelseseksemplar fra Dreamlitt. Alt den ros som Sanderson har fået, er fuldt fortjent i mine øjne. Stålhjerte var en utrolig gennemført actionpacked historie, og jeg kan slet ikke vente med at læse videre på serien. 

Jojo Moyes: Hende du forlod (Anmeldelseseksemplar fra Cicero, modtaget igennem Bogrummet.dk)
Indtil videre har jeg fået læst alle Jojo Moyes' bøger der er oversat til dansk, også inklusiv denne her, da jeg læste den i søndags. Jeg synes lidt at Moyes svinger i kvalitet, nogle af hendes bøger er helt fantastiske, hvoraf nogle falder til jorden. Hvad jeg syntes om Hende du forlod skriver jeg snarest muligt et brev om. 

Donna Tartt: Den lille ven
Jeg har både læst Stillidsen (den var fantastisk!) og Den hemmelige historie (knap så fantastisk), så jeg var glad for at Den lille ven blev valgt som den første bog i den bogklub jeg er kommet med i. Jeg havde så store forventninger til at denne bog ville være op på højder med Stillidsen, så jeg endte med at købe den. Efter at have læst bogen nu, så fortryder jeg det ret meget, da Den lille ven endte med at skuffe endnu mere en Den hemmelige historie. 

Kenneth Bøgh Andersen: Djævelens lærling
Denne bog vandt jeg på Den Store Djævlekrigs Facebookside, hvilket også betyder at den er signeret. Jeg har faktisk aldrig læst noget af Bøgh Andersen, så jeg er meget spændt på at læse denne bog. Ud fra hvad jeg kan læse af anmeldelser, så skulle den være rigtig god og sjov, så håber den er det rigtige valg som min introduktion til forfatteren. 

Thomas Hardy: Far From The Madding Crowd
Da Louise fra Det Fiktive Univers skrev at hun ville afholde fælleslæsning af denne bog inden filmatiseringen kommer i biografen, tænkte jeg at det var en god mulighed for at få læst en klassiker jeg måske ellers ville udskyde at læse. Derudover gav det mig også en undskyldning for at købe denne flotte udgave fra Penguin Clothbound Classic serien, en serie jeg godt kunne tænke mig at eje lidt flere bøger fra. 

Kærlig hilsen

søndag den 1. marts 2015

Kære Opsamlingsliste - Februar

Månedens læste bøger:

Antal sider læst:
5.555 sider. Et meget pudsigt tal.

Månedens favorit:
Jeg blev blæst omkuld af Som stjerner på himlen. Den var simpelthen så smuk og rørende, og jeg mener helt sikkert at den lever op til hypen. Det var også den allerførste bog jeg gav 5 stjerner i år, skarpt efterfuldt af Stålhjerte, som jeg læste nogle uger bagefter, og som er en af de bedste dystopiske bøger jeg har læst. Jeg var faktisk begyndt at frygte at jeg var alt for kritisk overfor mine læste bøger, eller at der simpelthen ikke var flere "gode" bøger tilbage, da jeg i løbet af årets første måned ikke havde givet en eneste bog topkarakter, men nu kan jeg godt se at det slet ikke passer. De gode bøger mangler bare at blive fundet. 

Månedens overraskelse:
Jeg må helt ærligt indrømme at jeg blev overrasket over hvor god En plus en var! Efter 2 meget lunkne bøger af Moyes i streg (Brudeskibet og Hvalernes sang), så troede jeg også at jeg ville blive skuffet over den næstnyeste bog fra hendes hånd, men det viste sig at der intet var at være bekymret over. Det var en sød bog, der stadig omhandlede seriøse emner. 

Månedens skuffelse:
Jeg havde glædet mig rigtig meget til at læse Den lille ven. Jeg var rigtig glad for Stillidsen, men skuffet over Den hemmelige historie, og inden i mit hoved ville Den lille ven ligge imellem disse to bøger. Det gjorde den desværre ikke. Det er dog stadig en bog med en masse gode kvaliteter, men for mig var den simpelthen så kedelig og langtrukken det meste af tiden, dog med nogle fantastiske passager. Derudover var Skyggernes bog slet ikke en bog for mig, som i overhovedet ikke! Jeg er faktisk selv overrasket over min reaktion på den, og der kommer også et brev om den snarest.

Månedens bedste første sætning:

"Resten af livet gav Charlotte Cleve sig selv skylden for sin søns død fordi hun havde besluttet at servere middagen på Mors Dag klokken seks om aftenen i stedet for midt på dagen, efter kirketid, som var det tidspunkt familien Cleve plejede at indtage den på." - Donn Tartt: Den lille ven

"Jeg har set Stålhjerte bløde" - Brandon Sanderson: Stålhjerte

"Jeg har en historie at fortælle, men min historie er ikke for alle og enhver. Det er en fortælling for dem, der gerne vil se - der tør sætte et forstørrelsesglas op for øjet og iagttage det forunderlige. Hvis du er blind for den slags, er det ikke en historie for dig, men hvis du har åbne øjne, skal du høre godt efter." - Jessica Schiefauer: Drengene

"Er det en god dag at dø? Det spørgsmål stiller jeg mig selv når jeg slår øjnene op om morgenen" - Jennifer Niven: Som stjerner på himlen

Mest forventede læseoplevelse i marts:
I næste måned påbegynder Louise fra Det fiktive univers en fælleslæsning af Far From the Madding Crowd af Thomas Hardy under #ViLæserHardy, som jeg gerne vil deltage i. Jeg har aldrig før læst noget af Hardy, og er generelt ikke særlig god til at læse klassikere, så denne fælleslæsning er en god måde både at få lært Hardys forfatterskab at kende, og få sneget en klassiker ind blandt mine læste bøger. Derudover glæder jeg mig også til at få læst Jojo Moyes' nyeste bog Hende du forlod. Tror og håber den er lige så fantastisk som Det sidste brev fra din elsker. 

Opsummering:
I februar har jeg læst meget og varieret! Jeg har måske læst mere end hvad godt er, når man nu tænker over at jeg officielt begyndte på mit speciale 2. februar. Jeg havde dog brug for en laaaang periode hvor jeg gav mig selv lov til at læse en masse og arbejde en masse, og bare generelt lade op til det næste lange stykke tid, hvor det meste af min tid bliver brugt på mit speciale. 
I februar nåede jeg en periode hvor jeg var træt af lange og tunge bøger, og jeg blev ramt af sygdom, så derfor gav jeg mig i kast med Pretty Little Liars serien, hvilket gav mig let underholdning, og som især var med til at øge antallet af læste bøger for denne måned. Jeg vil på ingen måde kunne nå op på samme højder i marts, og det er også helt okay. 

Kærlig hilsen