torsdag den 18. august 2016

Kære Hanya Yanagihara (Et lille liv)

Nærmest lige siden din roman Et lille liv udkom sidste år, har den fået ros. Den har fået så meget ros, at mine forventninger var skyhøje, da jeg endelig fik påbegyndt den danske oversættelse.. 

I romanen følger vi 4 studiekammerater, der er flyttet til New York, for at skabe sig et respekteret og fyldestgørende liv. Omdrejningspunktet for deres venskab er i høj grad Jude. Jude der holder sin fortid tæt ind til sig, som ikke har en familie at kunne støtte sig op ad, og som har været i en ulykke, der gør at han halter og må leve med kroniske smerter. 
Igennem flere årtier følger vi deres venskaber, deres personlige- og karrieremæssige udvikling, og især Judes kamp med sine smerter, både dem der skyldes kroppens nedbrydning og dem der skyldes de følelsesmæssige konsekvenser ved at undertrykke sin fortid. 

Mine forventninger var skyhøje, og du indfriede hver og en af dem. Det er hård og barsk læsning at være vidne til Judes konstante ulykke, og lige da jeg troede at det ikke kunne blive værre, gjorde du det lige lidt værre for ham. Jeg havde lyst til at holde om Jude og fortælle ham at alt nok skulle blive okay igen, at trøste ham, og sige at han er noget værd.

Det er en barsk bog, som både inkluderer seksuelt- og følelsesmæssigt overgreb, selvskade, misbrug og dødsfald, og jo mere jeg læste om Judes liv, jo mere hulkede jeg. Du formår at trykke på de helt rigtige knapper, næsten på en helt manipulerende måde, så man ikke kan andet end at sørge over det lille liv  som Jude har fået tildelt. Et liv som ingen på nogen som helst måde fortjener. 

Kærlig hilsen

Hanya Yanagihara: Et lille liv. Org. titel: A Little Life. Anmeldereksemplar fra Politkens Forlag. 5/5

tirsdag den 16. august 2016

Kære Mhairi McFarlane (Fra og med dig)

Det er så sjældent at jeg læser chick-lit for tiden. Engang var Sophie Kinsella og Marian Keyes det eneste jeg læste, men det endte med at blive meget ensformigt. Jeg begyndte dog alligevel at glæde mig rigtig meget til at påbegynde dit forfatterskab, og Fra og med dig endte med at være et rigtig godt sted at starte. 

Som barn og teenager blev Anna mobbet i skolen på grund af sit udseende. Nu er Anna over tredive, og virker til at have det hele: Fantastisk job, skønne venner og et nyt look. Anna bærer dog stadig rundt på en masse usikkerhed som følge af sin traumatiske barndom, og da hun pludselig skal til at arbejde sammen sin tidligere mobber, James, bliver Anna med det samme oprørt. James kan utrolig nok ikke genkende Anna, og opfører sig overhovedet ikke som det store røvhul som Anna kendte tilbage i skolen. Anna er dog stadig modvillig med at stole på James, for kan man overhovedet ændre sig fra at være en idiot, til en elskværdig person?

Din bog er fyldt med kærlighed, humor (katten Luther er den perfekte karakter!) og sørgelige dele - hvilket for mig er den perfekte opskrift på god chick-lit. Selvom udfaldet var meget forudsigeligt (hvilket de fleste chick-lits er, og som er selve charmen ved dem!), så var det alligevel skønt at følge Anna og James' udvikling. Til tider rynkede jeg lidt på næsen over budskabet; Tyk pige bliver mobbet af skolens lækre fyr, tyk pige taber sig og bliver smuk, og selvsamme lækre fyr kan nu ikke genkende hende og vil gerne tilbringe tid med hende. Det er måske ikke det bedste budskab at sende, men efter jeg accepterede din bogs præmis, begyndte jeg også at nyde historien mere, og bare lade mig føre med. 

Jeg var rigtig glad for at vi som læsere ikke kun oplevede historien igennem Annas øjne, men at du også havde kapitler baseret ud fra James' synspunkt. Det gav en større forståelse for James som person, og gjorde at jeg ikke bare hadede ham hele vejen igennem, som ellers kunne have være oplagt, ud fra hans forfærdelige opførsel i skolen, som jeg fik beskrevet i starten. Jeg lagde bogen fra mig med et smil på læben, og havde med det samme lyst til at læse endnu en af dine bøger.

Kærlig hilsen

Mhairi McFarlane: Fra og med dig. Org. titel: Here's Looking at You. Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. 4/5

tirsdag den 9. august 2016

Kære Morten Pape (Planen)

Vidt og bredt var jeg blevet anbefalet din roman - eller nok nærmere beskrevet, din autofiktive bog Planen, om en dreng der vokser op i Urbanplanen på Amager. Et kvarter der bliver betegnet som en ghetto. 

Normalt når jeg går i gang med at læse bøger, både skøn- og faglitteratur, der omhandler såkaldte ghettos, kommer mine parader med det samme op, for som regel er disse bøger en massiv kritik af indvandrere og deres kultur og religion. Ligesom dig, er jeg også vokset op i en ghetto, hvor størstedelen af min skole også bestod af børn fra vidt forskellige lande, med vidt forskellige baggrunde, kulturer, religioner og personligheder, så jeg rynker ofte på næsen over den endimensionelle beskrivelse der som regel følger, når snakken går på ghettos, og de mennesker der bor der. 

Selvfølgelig tegner du ikke et rosenrødt billede af opvæksten i et socialt belastet kvarter, for det ville jo bare være urealistisk, men du tegner et ærligt billede af en dreng der vokser op med, og skal tackle, alt lige fra mobning, forældrenes skilsmisse, den første kærlighed og byens kriminalitet. Gang på gang kunne jeg nikke genkendende til dine oplevelser, og mange gange blev jeg faktisk chokeret over at læse, hvor ens vores skolegang har været, både i form af de forskellige typer af klassekammerater du havde, men lige så meget i form af din fascination af islam, din reaktion på mobning og bare generelt de udfordringer du skulle klare, op igennem din opvækst. 

For mig var din bog virkelig en trip down memory lane, og jeg begyndte selv at reflektere over mit eget liv, her især min opvækst i sådan et multikulturelt "mini-verden", som det nærmest er, når man vokser op og lever i et boligkvarter, som du også gjorde. Jeg er overbevist om, at selvom en barndom i underklassen ikke er noget man skal efterstræbe, så ved jeg også at det ikke er en ren negativ oplevelse, i den forstand at det er med til at udvikle ens evne til at føle empati, samtidig med at man er ikke, og bliver ikke, nødvendigvis den person som samfundet stempler én til at være. Dette er du bl.a. beviset på, ligesom så mange andre også bryder fri fra den negative sociale arv, og er med til at skabe et mere nuanceret billede af de mennesker der bor i ghettoer. 

Jeg er virkelig glad for at du har skrevet denne bog, for jeg har fuldt ud kunne spejle mig i din historie, og jeg mener helt sikkert at det er en vigtig bog i dagens Danmark, som alle burde læse!

Kærlig hilsen

Morten Pape: Planen. Politikens Forlag. 5/5

torsdag den 4. august 2016

Kære Bogreol - Nye Tilføjelser: Folio Edition

Da jeg fik en mail fra Folio Society om at de afholdte udsalg på deres bøger, og jeg, som medlem, havde chancen for at købe bøger, før udsalget blev åbnet op for ikke-medlemmer, blev jeg selvfølgelig lige nødt til at tjekke det ud. Det hurtige tjek endte med en bestilling på 4 vidt forskellige bøger, som jeg kunne se frem til at modtage. Efter ca. 1 uge efter, modtog jeg en ny mail fra Folio Society. Jeg var blevet tilfældigt udtrukket som vinder af en signeret udgave af Stephen Kings "The Shining", fordi jeg havde lavet en bestilling hos dem indenfor en hvis periode. Så 4 bestilte bøger endte med at blive til en udvidelse af min Folio-boghylde med 5 bøger, og åh, hvor er de alle sammen så smukke. 

Listen med nye skønne Folio Society bøger er:
  • William Faulkner: As I Lay Dying
  • H.E. Bates: The Darling Buds of May 
  • Agatha Christie: Miss Marple Short Stories 
  • Stephen King: The Shining
  • Paul Auster: The New York Trilogy

Kærlig hilsen
 

onsdag den 3. august 2016

#KæreWonders - Readalong af Ravkikkerten



Efter de sidste par måneders readalong af Det Gyldne Kompas/Northern Lights og Skyggernes kniv/The Subtle Knife, fortsætter Michelle fra The Small Wonders of Life og jeg med at afholde readalong af Ravkikkerten/The Amber Spyglass i hele august måned, og vi håber sådan at I vil læse sammen med os, for vi føler virkelig at læsning bliver mere specielt, når det er noget vi kan dele med hinanden. Vi bruger hashtag #KæreWonders og #ViLæserDarkMaterials på Instagram, Twitter og Goodreads, og vi håber at I også vil bruge disse hashtags, så Michelle og jeg kan følge med hos jer også.

Ligesom de sidste par måneder har vi fået lavet en læseliste, som gerne skulle gøre det nemt og overskueligt at kunne nå at læse hele bogen i løbet af måneden - for mig er det i hvert fald en stor hjælp - men selvfølgelig må I læse bogen lige så langsomt eller hurtigt som I ønsker.
Som vi nævnte sidste måned, så afholdte vi en konkurrence for de personer der deltager i vores readalong af de tre bøger, og deler billeder på Instagram, hvor gevinsten er den lille novelle "Lyra's Oxford" og et sødt bogmærke med Lyra og Iorek. Den eneste, foruden Michelle og jeg, der troligt har delt sin læsning på Instagram sammen med os, er Bente fra Trolderier, og derfor var vi valgt at Bente får den lille gevinst, som tak for sin dedikerede deltagelse i vores readalong de sidste par måneder. 
Ligesom jeg har gjort de sidste par måneder, vil jeg ligeledes skrive et opsamlende indlæg i slutningen af måneden, hvor jeg fortæller lidt om min oplevelse med at (gen)læse Ravkikkerten, og min oplevelse med at læse den på engelsk for første gang. Og ligesom vi har gjort de sidste par måneder, så har vi en lille overspringshandling til jer: Et puslespil til at fordrive tiden mellem læsningen, men en lille heads up: Den er svær!
Vi glæder os til at læse sammen med jer!
Kærlig hilsen
 

mandag den 1. august 2016

Kære Opsamlingsliste - Juli



Månedens læste bøger
// The Scorpio Races - Maggie Stiefvater // Safirblå (Precious Stone Trilogy #2) - Kerstin Gier // Ravnenes hvisken (Ravnenes hvisken #1) - Malene Sølvsten // Lumberjanes: Beware of Kitten Holy (Lumberjanes vol. 1) - Noelle Stevenson et.al. // Lumberjanes: Friendship to the Max (Lumberjanes vol. 2) - Noelle Stevenson et.al. // Lumberjanes: A Terrible Plan (Lumberjanes vol. 3) - Noelle Stevenson et.al. // 22.11.63 - Stephen King // Hvor blev du af Bernadette - Maria Semple // En perfekt datter - Amanda Prowse // I Danmark må du ikke slå dine børn - Samira Darawshe // Dødemandsbjerget - Henrik Ventzler // Ensomheden - Andrew Michael Hurley // Cranford - Elizabeth Gaskell // Pigen uden navn - Christina Baker Kline // Kød og blod (House of Comarré #2) - Kristen Painter // The Remains of the Day - Kazuo Ishiguro // The Miniaturist - Jessie Burton // Tidens væsen - Ruth Ozeki // Wildflower - Drew Barrymore // Kunsten at dø (Dan Sommerdahl #3) - Anna Grue // Sandheden om Alice - Jennifer Mathieu // Mumitrolden - De tre første romaner - Tove Jansson //

Månedens favorit
Hands down, så er Jessie Burtons The Miniaturist den bedste bog jeg fik læst den her måned. Historien sidder stadig i mig, og har givet mig lyst til at kaste mig over en masse gotiske romaner... Jeg skal bare have fundet en masse gode gotiske romaner at læse. Derudover var samlingen af Lumberjanes også rigtig god. Jeg klukkede mig igennem de tre hæfter, og blev faktisk endnu mere fan af den, end jeg var af "Noelle". Jeg blev også fuldstændig opslugt af Kings 22.11.63, og hele tidsrejseaspektet, og jeg glæder mig rigtig meget til at give mig i kast med miniserien baseret på bogen.

Månedens overraskelse
Da jeg påbegyndte på Mumitrolden - De tre første romaner, var jeg egentlig overbevist om at jeg ville elske den. Som barn læste jeg tegneserierne om mumitroldene og jeg så tegnefilmene i tv, og dem var jeg helt vild med, men af en eller anden grund, så blev jeg slet ikke lige så vild med romanerne. Det overraskede mig virkelig.

Månedens skuffelse
Hvor blev du af Bernadette var en roman jeg havde de høje forventninger til. Jeg havde flere gange fået indtrykket af at den ville være skide sjov, men jeg fik mere oplevelsen af at den var ret trist og på intet tidspunkt morede jeg mig over historien om Bernadette der flygter fra at skulle blive konfronteret med sin socialfobi. Derudover fungerede historien slet ikke som lydbog, da den bestod af rigtig mange emails, breve osv., og det gav en meget forvirrende oplevelse af at lytte til den. Nogle bøger burde bare ikke blive lavet til lydbog, ligegyldig hvad. En anden skuffelse for mig var Ensomheden af Hurley. Jeg havde forestillet mig en mere gotisk fortælling, men det var slet ikke det jeg fik. Jeg læste troligt videre i bogen, i håbet om at stilen skiftede, men det skete bare desværre ikke.

Månedens anbefaling
Selvom jeg måske ikke blev fuldstændig blæst omkuld af Sandheden om Alice (jeg hav den 3 stjerner på Goodreads), så synes jeg alligevel den omhandler et vigtigt tema, som jeg især synes unge mennesker kan få gavn af at læse. I bogen begynder der at svirre rygter om Alice, en tidligere populær pige, og i bogen får man historien fortalt af de implicerede, og hvad disse rygter får af betydningen for ikke bare Alice, men også for de personer der puster til ilden. Det er en bog om følgevirkningerne af slutshaming og mobning, og jeg synes det er virkelig godt at der begynder at udkomme flere bøger i Danmark om disse temaer.

Mest forventede læseoplevelse i august
Lige nu står Et lille liv af Hanya Yanagihara på min bogreol og venter på at jeg påbegynder den. Den bog har stået på min læseliste i rigtig lang tid, og jeg er så spændt på at få begyndt den. Jeg er dog også samtidig lidt bange for at begynde at læse den, for tænk nu hvis den slet ikke kan leve op til mine høje forventninger!

Opsummering af juli
Juli forsvandt lige så hurtig som den begyndte. Det var svært at skille ugerne ad, for de bestod alle af travle dage på arbejde, og en masse læsning og seriekiggeri når jeg var derhjemme. Hvor de fleste oplever at arbejde drosler ned i sommerferien, så er det lige omvendt når man arbejder i en stor turistby. Dog gør det ikke noget, for det er skønt at opleve hvordan folk gør brug af biblioteket i deres ferier, og som et sted man altid kan gå til for at få hjælp. 
Selvom jeg ikke føler at jeg har fået læst særlig meget denne måned, er det alligevel endt med 22 bøger, men desværre ikke ret mange bøger der endte med at blæse mig omkuld. Jeg håber sådan at jeg får en bedre læsemåned i august, i form af en masse fem-stjernet bøger i min læsebunke.

Kærlig hilsen

lørdag den 30. juli 2016

#KæreWonders - Opsummering af "Skyggernes kniv"-readalong

Endnu en måned er gået, og endnu en Philip Pullman readalong er forbi. I den forgangne måned har Michelle og jeg afholdt readalong af "Skyggernes kniv"/The Subtle Knife", den 2. bog i Pullmans "His Dark Materials"-serie. Vi har delt vores læsning på Instagram, Twitter og Goodreads under hashtag #KæreWonders og "ViLæserDarkMaterials. 

Selvom "Det gyldne kompas" altid har en speciel plads i mit hjerte, fordi det netop er den første bog i trilogien, så betyder "Skyggernes kniv" muligvis lidt mere for mig. Det skyldes især at det er i denne bog at vi bliver præsenteret for Will. En dreng der bare vil det bedste for sin mor, selv hvis det betyder at flygte ind i en anden verden, for at finde sin forsvundne far. Hvor Lyra er spontan og dumdristig, så foretager Will ikke noget med mindre det er gennemtænkt og velovervejet. Sammen komplimenterer de hinanden virkelig godt, og jeg kan virkelig godt lide den udvikling historien tager, fordi de tager den sammen. 

Selvom jeg i sidste indlæg fortalte om hvordan jeg holdte rigtig meget af alle karaktererne, såsom heksen Serafina, så trådte disse karakterer i baggrunden for mit vedkommende. Mit fokus var i stedet på at følge Will og Lyra, og jeg glæder mig sådan til at fortsætte rejsen i næste bog, for "Ravkikkerten" er nok den af de tre bøger, jeg kan huske mindst fra.

I august måned fortsætter vi vores readalong, med at læse "Ravkikkerten", men mere om dette senere...

Kærlig hilsen

tirsdag den 26. juli 2016

Kære Jessie Burton (The Miniaturist)

Jeg indrømmer gerne at første gang jeg stødte på din debutroman The Miniaturist, da jeg var på ferie i London, blev jeg draget af det virkelig smukke cover, og alt den ros som de forskellige engelske boghandlere gav den. Der gik dog alligevel over et år før jeg fik den købt, og mere end 2 år fra første gang jeg så din smukke bog, og til jeg endelig fik den læst. 

I romanen flytter den 18-årige Nella til Amsterdam for at bo sammen med sin nye mand og svigersøster. Manden er dog temmelig fraværende, og svigersøsteren afvisende, overfor den unge brud, så Nella bruger sin tid på at møblere sin bryllupsgave: en miniatureudgave af sit nye hjem. Nella har taget kontakt til en "miniaturist", som specialiserer sig i at lave bittesmå møbler, mennesker og madvarer, som passer ind i det lille hus, men det begynder at føles uhyggeligt for Nella, da miniaturisten virker til at kunne forudse hændelser og ulykker. 

Jeg havde enhver intention om at få læst din bog hurtigt efter jeg fik den købt, men så var det at den ene middelmådige bedømmelse efter den anden, begyndte at komme, og jeg valgte at udskyde læsningen igen og igen, af frygt for at din bog slet ikke kunne leve op til mine forventninger. Efter endt læsning kan jeg kun stille mig uforstående overfor kritikken, som din roman har fået. Jeg var fuldstændig opslugt af den gotiske stemning, og jeg følte at den mindede mig meget om Essie Fox' The Somnambulist og de to Sarah Waters' romaner jeg indtil videre har læst - Lille fremmede og "The Fingersmith", ligesom jeg også følte den havde en snært af Daphne du Maurier, hvilket kun er et kæmpe plus for mig. 

Jeg forstår godt at for nogle af dine læsere, kan føles at der mangler en bedre forklaring for det magiske element i historien, men for mig havde det ingen betydning. Det magiske forblev magisk i mit hoved, og jeg havde ingen problemer med fortsat at blive i uvisheden, men jeg savnede dog også lidt mere inddragelse af disse magiske miniaturefigurer hen imod slutningen af bogen. Dog havde det slet ikke så stor en betydning for mig i forhold til den overordnede oplevelse jeg havde af at læse din debutroman, og med sådan en debut, er der ingen tvivl om at jeg i hvert fald skal have fingrene i din næste bog; The Muse.

Kærlig hilsen

Jessie Burton: The Miniaturist. Picador. 4/5

torsdag den 14. juli 2016

Kære Maggie Stiefvater (The Scorpio Races)

På et tidspunkt hvor jeg havde "Raven Cycle"-abstinenser, besluttede jeg mig for at købe din standalone roman The Scorpio Races, i håbet om at jeg kunne blive lige så fortryllet, som når jeg læste din serie. 

I bogen kæmper Puck og Sean med hver deres problemer. Pucks forældre blev dræbt af Water Horses, og nu må hun og hendes brødre klare sig igennem tilværelsen, og skrabe nok penge sammen til at kunne overleve. Seans far er også død, hvilket skete under et af de årlige Scorpio Races - et væddeløb, hvor det handler om at ride på de dødensfarlige Water Horses, og klare sig over mållinjen, for at vinde et stort pengebeløb. 

Både Puck og Sean har deres grund for at deltage i dette års Scorpio Races, men begge med håbet om at vinde pengene, for at opnå deres drømme. Ligesom de andre år bliver dette års Scorpio Races en hård kamp om at tæmme disse vilde heste, og undgå intrigerne og magtkampene mændene imellem. 

Selvom du har skrevet en bog der i høj grad lægger op til denne hesteløb, og du faktisk har navngivet bogen efter den, så er det egentlig ikke The Scorpio Races som bogen handler om. Det er i stedet en bog der handler om familie og om venskaber, om liv og død, og om det tætte forhold man kan skabe mellem menneske og hest. Som forventet var stemningen i din bog fuldstændig altopslugende. Det var som om jeg selv stod på bredden, og mærkede vinden og vandet. Det er præcis det jeg elsker ved de bøger jeg har læst af dig. 

Desværre blev jeg bare ikke lige så opslugt at selve plottet i din bog. Jeg kan ikke helt sætte en finger på hvorfor. Måske var det fordi jeg slet ikke er en hestepige, og aldrig nogensinde har prøvet at ride på en hest, eller måske var det fordi jeg følte der manglede lidt mere gnist, og lidt mere dynamik mellem Puck og Sean. Jeg ved det ikke helt, men i hvert fald blev jeg ikke lige så forelsket i din historie disse vildheste, som jeg blev med Blue og drengene i "The Raven Cycle". Med det sagt så er jeg dog stadig ikke færdig med at få læst mere af dig, og jeg håber sådan du snart udgiver noget nyt. 

Kærlig hilsen
Maggie Stiefvater: The Scorpio Races. Scholastic. 3/5

tirsdag den 12. juli 2016

Kære Kerstin Gier (Safirblå)

For et lille stykke tid siden læste jeg Rubinrød, den første bog i din tidsrejsetrilogi. Den var meget sjov og fuldstændig gennemført da det kom til hele tidsrejse-aspektet, men den var ikke helt så fængende som jeg havde håbet, så jeg var spændt på at se hvordan serien ville forløbe i Safirblå

I første bog skulle Gwendolyn på kort tid acceptere at hun er familiens efterfølger, der har arvet tidsrejsegenet, og hun skulle straks begynde at lære at begå sig i forskellige tidsperioder, med alt hvad der indebærer af store kjoler, dans og den korrekte måde at gebærde sig på. Derudover skulle Gwendolyn også lære at håndtere den pænt arrogante Gideon, som er blevet hendes tidsrejsemakker, i jagten på de tidligere familiemedlemmer, der har vendt slægten ryggen. Denne bog fortsætter fuldstændig hvor din forrige bog slap, så på grund af at der var gået et godt stykke tid siden jeg læste "Rubinrød", tog det mig en del kapitler før jeg var helt med på hvordan det var muligt at tidsrejse, og hvad grunden egentlig var for at de var nødsaget til at rejse i tiden så ofte. 

Ved din første bog var min kritik at jeg følte den var lidt for "barnlig" til at være en YA. Det synes jeg helt sikkert er blevet rettet op i denne fortsættelse. Humoren er der stadig, men den er knap så plat. Derudover var du også virkelig dygtig til at forklare de indviklede grundlag for hvordan tidsrejserne i bogen fungerer, og hvordan fortiden, nutiden og fremtiden hænger sammen. Ligesom i sidste bog, har du virkelig gennemført hele tidsrejseplottet, uden at det bliver for svært at forstå. 

Jeg elskede hvordan du, med denne bog, lader læseren blive viklet ind i en labyrint af hvordan fortid og nutid hænger sammen, og det var skønt at læse hvordan Gwendolyn selv blev overrasket over at opleve at hendes fremtids-jeg har taget en beslutning der har betydning for hendes nutids-jeg der er på rejse i fortiden. Jeg får det sikkert til at lyde indviklet,  men det er på ingen måde lige så indviklet når du selv beskriver det, og det var nok det jeg satte mest pris på i din bog. 

Det jeg satte mindst pris på, var Gideon. Jeg syntes han er sådan en kæmpe røv, og jeg forstår simpelthen ikke hvad Gwen ser i ham. Jeg har forstået pointen med hvorfor han er så vægelsindet med hensyn til Gwendolyn, men jeg kan ikke komme mig over hvordan han leger med hendes følelser. For mig ville historien være meget bedre, hvis den ikke inkluderede en kærlighedshistorie, for tidsrejsedelen vil altid være det der appellerer mest til mig. 

Kærlig hilsen

Kerstin Gier: Safirblå (Precious Stone Trilogy #2). Anmeldereksemplar fra Turbine. 3/5